Dyrlægens sundhedsundersøgelse & vaccination
Et vigtigt besøg hos os – meget mere end kun et stik
Vaccinationsplan og sundhed.
Hos Ringsted Dyreklinik vil vi hellere forebygge sygdom end behandle den når den er opstået. Derfor foretages årsvaccinationen af dit kæledyr altid af vores uddannede dyrlæger. De vil samtale med dig om dine erfaringer og observationer og dit kæledyr vil få udført den vigtige kliniske sundhedskontrol af dyrlægen inden vaccinationen. Alle de relevante sundhedsdata bliver ført ind i dit kæledyrs journal. Selve vaccinationsstikket til sidst tager blot et kort øjeblik.
De sygdomme vi vaccinerer imod, er alvorlige sygdomme – som heldigvis sjældent forekommer – men som oftest er livstruende, hvis dyret bliver smittet.
Vi anbefaler at hunde, katte og kaniner vaccineres efter vores dyrlægers anbefalinger. Når vi siger anbefalinger er det fordi, at “ens for alle” tankegangen aldrig gælder når det kommer til vacciner. Nogle kæledyr lever et meget beskyttet og isoleret liv. De har ikke samme risiko for at blive smittet som andre der er mere ude og omkring. Derfor er anbefalingerne forskellige fra dyr til dyr, alt efter dine planer for dit kæledyr. Vi spørger ind til dyrets hverdag og fremtid, for at kunne tilpasse vaccinationsanbefalingerne bedst muligt, når du besøger os i klinikken.
Husk også at spørge ind til vaccinekrav og anbefalinger i det tilfælde, at du skal have dit kæledyr med på rejse udenlands. Vaccinationer, og behovet herfor, kan ofte være en mere kompliceret affære end man normalvis ville antage.
Hvis du er i tvivl om hvilke vacciner din hund, kat eller kanin har behov for, så spørg os endelig. Det kan også være du har overtaget ansvaret for et dyr og er i tvivl om hvorvidt det er tilstrækkeligt beskyttet af vacciner. Så er du velkommen til at komme forbi klinikken med dyrets vaccinationsbog og så hjælper vi dig gerne med at finde hoved og hale i sagerne.