Rejse med kæledyr
Sådan rejser du med dit kæledyr
Det bliver mere og mere almindeligt, at hunde og katte tages med til udlandet, og rejsen går oftere end før til fjerne eksotiske lande.
Har du valgt at tage dit kæledyr med på rejse så anbefaler vi følgende:
- Undersøg rejseregler i så god tid som muligt inden rejsen. Husk at du skal beskytte dit kæledyr mod smitsomme sygdomme med korrekte vacciner.
- Rådfør dig altid med din dyrlæge.
- Læs rejseinformationerne på fødevarestyrelsens hjemmeside.
Rejse med dyr inden for EU
Rejse med dyr uden for EU - Hvis nødvendigt kan du også rette henvendelse til den danske ambassade i det pågældende land.
Bemærk:
Hvis rejsen foregår med fly, bør du kontakte dit rejseselskab for klar information omkring regler for transportkasser mm.
Der er mange ting man skal tænke på, hvis man overvejer at tage sit kæledyr med til udlandet
Her er et par eksempler:
- KVil det overhovedet være en fornøjelse for mit kæledyr at komme med ud at rejse, eller tager jeg udelukkende dyret med for min egen skyld?
- KEr der krav til vaccinationer og attester fra de veterinære myndigheder i det pågældende land?
- KEr der faktorer jeg skal være særligt opmærksom på for, at jeg kan få lov at tage mit kæledyr med ind i Danmark igen?
- KFindes særlige smitsomme sygdomme i det pågældende land vi skal rejse til?
- KHvordan skal dyret rejse - bil, færge, fly - og hvilke udfordringer vil vi møde?
- KHar mit kæledyr tendens til at blive køresyg eller bange/utilpas ved transport generelt?
Har du nogle spørgsmål?
Udfyld formularen og vil besvare dine spørgsmål så hurtigt vi kan.
Har mit kæledyr glæde af at komme med på rejsen?
Man må nødvendigvis overveje, om det overhovedet er en fornøjelse for dyret at komme med på rejsen. Det er ikke rart for dyret at sidde i mange timer i en varm bil på vej sydpå – eller at være lukket inde i bilen, mens familien er gået på shopping. Vælger du at tage dit kæledyr med på rejsen, så bør aktivitetsprogrammet være tilrettelagt på dyrets præmisser.
Vælger man at tage sit kæledyr med på en rejse, så er det ikke alene transporten fra A til B man skal tænke over. Man bør også tænke over om rejsedestinationen er et sted hvor dyret vil kunne føle sig tryg – eller om det er et miljø som er så forskelligt fra det herhjemme, at dyret må forventes, at blive utryg ved fremmede lyde, lugte, temperaturer og det lokale dyreliv.
Særlige krav til vaccinationer og attester før I kan komme af sted.
Undersøg i god tid inden afrejsen hvilke krav der foreligger for at tage dyret med til det pågældende land. Dyret skal f.eks. altid rabiesvaccineres og have et godkendt EU-dyrepas før afrejsen. Dyret skal være chipmærket for at få et EU-dyrepas. Der kan være særlige forberedelser der skal påbegyndes helt op til et ½ år før afrejse. Du skal derfor være særligt opmærksom på dette for ikke at komme for sent i gang. På Fødevarestyrelsens hjemmeside finder du mere information.
Husk vaccination mod Rabies
Alle dyr, der rejser ud af Danmark skal være rabiesvaccinerede. Du skal være opmærksom på, at alt efter hvilket land du skal rejse til, er der forskellige krav til tidsfrist for vaccination inden ankomsten til det pågældende land.
Husk vaccination mod Leishmaniasis
Sygdommen er helt almindeligt forekommende bla. i kystområderne i middelhavslandene, som er yndede rejsemål for os danskere.
Sygdommen forårsages af en parasit som overføres af sandfluer og myg – når de stikker og suger blod af et dyr. Ubehandlet er sygdommen dødelig for dit kæledyr. Selv med behandling er det desværre heller ikke altid sikkert, at dyret kan blive rask igen. Symptomerne kan udvikle sig over måneder, op til flere år efter en udlandsrejse.
Husk derfor: 3 gange vaccination med 3 ugers mellemrum inden afrejse. Derefter en årlig vedligeholdelsesvaccination.
Hvad kan du gøre for at undgå smitsomme stik/bid?
- Hold dyret inden døre fra en time før solnedgang til en time efter solopgang.
- Sprøjt mod insekter inden døre hvis det er nødvendigt. Sandfluer og myg der bærer parasitten kan også smitte mennesker.
- Suppler evt. med forebyggende midler i form af såkaldte "spot-on" midler eller spray. Start behandlingen i god tid før afrejsen og bliv ved under hele opholdet i udlandet.
- Book tid til vaccination i klinikken og kontakt os også gerne for råd og vejledning omkring "spot-on" midler og spray.