Syge & tilskadekomne dyr

Dyr i nød

Læs hvad du skal gøre, hvis du støder på et tilskadekommet dyr

Hvad gør man når man står over for et trafikskadet dyr?

Hvis det drejer sig om et vildtlevende dyr eller et husdyr/familiedyr, hvor man ikke kan få fat på ejeren, skal man:

Oplyse hvilket dyr, det drejer sig om.

Oplyse vejnavn, vejnummer eller anden præcis angivelse af stedet.

    Vagtcentralen modtager henvendelser fra bekymrede borgere døgnet rundt hele året rundt om dyr der er kommet i problemer. Det kan være vilde dyr i den danske natur, påkørsler, bekymringer vedrørende køer, heste og får, mistanke om forsømte hunde og katte samt mange andre ting.

    Vagtcentralen vejleder, så du kan hjælpe. I tilfælde hvor det er nødvendigt, videresender vagtcentralen sagen til vores eget beredskab, som hovedsageligt består af frivillige dyrereddere over hele landet. I nogle tilfælde beder centralen om din hjælp til at fange det tilskadekomne dyr, undersøge om nogen på stedet er i stand til at nødaflive eller transportere det til nærmeste dyrlæge for at sikre den bedste og hurtigste hjælp

    Man har pligt at til yde førstehjælp i den udstrækning, det er muligt, og man skal blive hos dyret indtil hjælp ankommer. Hvis du selv har påkørt et dyr, er det i Danmark strafbart ikke straks at stoppe op og undersøge, om dyret har behov for hjælp.

    Det er vigtigt at en dyrlæge altid tilser et tilskadekommet dyr, da det kan have pådraget sig indre kvæstelser, som kan være svære at se.
    Hvis det trafikskadede dyr er råvildt eller andet vildt, kan dyret, selvom det er hårdt såret, flygte langt væk. Sker dette så kontakt, Falck eller Politiet, der vil tilkalde en Schweisshundeføre til at opspore det sårede dyr. Afmærk stedet tydeligt og bliv om muligt på stedet, til hjælpen ankommer

    Når man står over for en tilsyneladende bortkommet hunde eller kat?

    I følge hundeloven skal alle hunde, over 8 uger være mærket med enten chip eller lyske/øretattoo. Derudover skal hunden bære halsbånd og et hundetegn forsynet med ejers navn og adresse.

    Bærer hunden ikke hundetegn, henvender man sig til Politiet, som måske har en efterlysning på hunden, ellers skal de anbringe hunde på dyreinternat og fremlyse den.

    Hvis hunden er tatoveret i øret eller i lysken eller mærket med en microchip, kan Politi/Falck/dyrlæge finde frem til ejeren via Dansk Hunderegister.

    Drejer det sig om en bortløben kat, er sagen ofte meget vanskeligere, idet loven ikke kræver at katte bære halsbånd med skilt. Da mange katte desværre ikke er øretatoveret eller chipmærker, er det ofte meget vanskeligt at finde frem til ejeren. Det vil i sådan et tilfælde være op til Dyrlægen, om en eventuel behandling eller aflivning skal ske. Derfor anbefaler Ringsted Dyreklinik at lade sin kat mærke med enten øretatoo eller chip.

    Drejer det sig om en kat, der er øretatoveret eller chipmærket, kan Falck, Politiet eller dyrlægen være behjælplig med at finde frem til ejeren. Hvis en kat er “flyttet ind” hos dig, bør du straks fremlyse den hos Politiet, Lokalpressen eller ved opslag mv. og ikke blot lade den “blive boende” Der er måske nogle mennesker, der er ulykkelige over ikke at vide, hvor deres kat er henne.

     

    Når man står over for at skulle efterlyse sin egen hund eller kat?

    Kontakt Politiet, der hvor hunden eller katten er forsvundet.

    Iværksæt straks selv en eftersøgning

    Drejer det sig om en registreret kat, så skal katteregisteret også kontaktes

    Når man står over for et tilfælde af dyremishandling?

    Anmeld sagen til det lokale Politi & Dyrenes Vagtcentral, da dyremishandling er en overtrædelse af Dyreværnsloven.

    Når man står overfor undslupne eksotiske dyr?

    I sådanne tilfælde glæder det om at være opmærksom på, at det kan dreje sig om særdeles farlige dyr. Hvis du ikke har kendskab til sådanne dyr, så henvend dig til Politiet.

    Når man finder et dødt dyr?

    Giv meddelelse til Politi eller Falck, der søger for, at dyret bliver afhentet.

    Advarsel!!

    Står du overfor et tilsyneladende hårdt kvæstet dyr, der efter din menning ikke kan reddes, så forsøg ikke selv at fortage en aflivning. Overlad denne afgørelse til en dyrlæge, som kontaktes direkte eller via Politiet eller Falck. Din egen indsats for at skåne dyret for unødige lidelser kan blive vuderet som dyremishandling.

    Telefonnumre:

    Ringsted Politi: +45 46 35 14 48

    Ringsted Dyreklinik: +45 57 61 10 33

    Dyrenes Vagtcentral: 1812

    Falck: +45 70 10 20 30