Dermatologi
Hudundersøgelser
Dermatologi
Dermatologi er en medicinsk specialisering, der beskæftiger sig med hudens sundhed, herunder diagnose og behandling af hudsygdomme og sygdomme relateret til huden. Kløe er det hyppigste symptom, men pelstab, manglende hårvækst, skæl, ændret pigmentering, hudbetændelse som ”hotspot” eller øregangsinfektioner er også hyppige problemer der ses i forbindelse med forskellige hudsygdomme. Huden er kroppens største organ og fungerer som en beskyttende barriere og forsvarsværk. Sygdomme i huden kan derfor have store konsekvenser for dit kæledyrs livskvalitet og sundhed. Kløe og hudinfektioner kan være både kløende og smertefulde og er en stressende tilstand der påvirker livskvaliteten.
Desuden kan hudproblemer være tegn på andre underliggende og til tider alvorlige lidelser. Det kan være stofskiftesygdomme, cancer, allergi eller autoimmune sygdomme. Mange af dem kan behandles hvis den rigtige diagnose stilles, men kræver nogle gange et længere udredningsforløb hos dyrlæger der har specialiseret sig inden for området. På Ringsted Dyreklinik har vi i mange år efteruddannet flere af vores dyrlæger indenfor dermatologien, netop for at kunne tilbyde undersøgelse og behandling af hudsygdomme hos kæledyrene, da det ofte er en frustrerende gruppe patienter, med en bred vifte af problemer der kræver individuelle behandlingsforløb.
