Kastration af kæledyr
Kastration af katte
Kastration og neutralisation af katte
Vores anbefaling er at kastrere/neutralisere katte medmindre man holder kat/katte med henblik på avl. Erfaring viser at katte er deres egen herre – forstået således, at katte der færdes udendørs sjældent er underlagt de samme former for indhegning/kontrol/opsyn som hunde. Katte går oftest derhen hvor de lyster.
Derfor; her er nogle af fordelene ved kastration/neutralisation:
Forebyggelse af uønskede kuld:
Neutralisation hjælper med at kontrollere kattebestanden ved at forhindre uønskede killinger. Der findes allerede mange herreløse katte i Danmark, så der er ikke grund til at bidrage med flere.
Adfærdsmæssige fordele:
Kastrerede hankatte har ofte mindre tilbøjelighed til at markere deres territorium, kæmpe med andre katte eller strejfe rundt. Hunkatte, der ikke er steriliserede, kommer i løbetid hver 3.uge, stort set hele året, medmindre de er drægtige.
Sundhedsmæssige fordele:
Neutraliserede katte lever generelt længere. Ikke kastrerede hankatte lever i gennemsnit kun halvt så længe som deres kastrerede artsfæller. Det skyldes både at de får langt flere infektioner fra blandt andet fra slagsmål, men også pådrager sig færre skader fra fald eller påkørsler, da de ikke strejfer lige så meget omkring. Hunkattene skal ikke gennem flere drægtigheder med de risici det medfører. Desuden minimeres risikoen for brystkræft og risikoen for livmoderbetændelse forsvinder.
Hvis du har spørgsmål til kastration eller sterilisation af din kat, er du altid velkommen til at kontakte os, så vi kan rådgive dig med udgangspunkt i netop din kat.
Kastration af hunde
Kastration og neutralisation af hunde
Kastration af hanhunde og sterilisation af tæver forhindrer selvfølgelig reproduktion, samt reducerer eller fjerner risikoen for forskellige sygdomme relateret til kønsorganerne. Modsat katte, synes vi ikke altid, at det er en fordel at neutralisere sin hund og der er flere forskellige faktorer der spiller ind. Det kan være alder, race, vækst eller adfærd, der har betydning for om det er en god idé.
Hos hanhunde er det muligt at foretage en kemisk kastration, med en begrænset varighed – typisk 6 eller 12 måneder. Hvis du er i tvivl om hvordan kastration vil påvirke din hanhund, kan du vælge den løsning først.
Hvis du overvejer at neutralisere din hund, er du velkommen til at kontakte os først. Så kan vi tale om hvornår det er mest hensigtsmæssigt eller om der er andre forhold der bør overvejes inden.