Kiropraktik
Kiropraktisk behandling
Kiropraktik for dit kæledyr
Vores kæledyr kan have glæde af kiropraktik – helt på samme måde som vi mennesker kan. For at blive veterinær kiropraktor, så kræver det at man er færdiguddannet dyrlæge før man kan videreuddanne sig til kiropraktor. Det er derfor en lang og omfattende uddannelse.
Vi ser oftest hunde og katte med smerter i bevægeapparatet – oftest nakke, ryg eller ben – der har glæde af kiropraktik. Der findes dog også en række andre problemer, som for eksempel køresyge hos hunde, der nogle gange kan afhjælpes med korrekt kiropraktisk behandling.
Nogle af de problemer hvor hunden/katten også kan have gavn af kiropraktik er:
- Smerter/nedsat bevægelighed: Hvis dyret viser tegn på ubehag eller har svært ved at bevæge sig.
- Arthritis/slidgigt: Kiropraktik kan hjælpe med at lindre smerter og forbedre bevægeligheden hos oftest ældre dyr med slidgigt.
- Skader: Hunde, der har lidt skader fra aktivitet eller uheld, kan drage fordel af kiropraktiske justeringer. Det samme gælder katte, der ofte springer ned fra store højder.
- Forbedring af præstation: Aktiv hunde, som deltager i sport eller agility, kan have glæde af kiropraktik for at optimere deres bevægelsesapparat og forebygge skader.

Kiropraktik for dit kæledyr
Behandlingerne udføres af dyrlæge Thomas Ingvorsen, der er eksamineret og certificeret veterinærkiropraktor. Vi har et fantastisk samarbejde med Thomas, der har været kiropraktor på Ringsted Dyreklinik i mere end 10 år.
Du kan bestille tid til kiropraktik hvad enten du er eksisterende klient (hvor vi kender dit kæledyr i forvejen) eller du og dit kæledyr er helt nye i klinikken. I er altid velkomne uanset hvad.