Ortopædi
Skader, brud og rehabilitering
Ortopædi
Når man taler om ortopædi er det primært diagnosticering og behandling af sygdomme og skader i bevægeapparatet, som er knogler, led, muskler og sener.
Det omfatter dog også efterfølgende rehabilitering eller genoptræning efter en skade.
De typiske skader vi diagnosticerer i klinikken er:
- Frakturer/brud der ofte er opstået i forbindelse med påkørsel eller fald.
- Ledproblemer som f.eks. korsbåndsskader eller slidgigt, hos særligt ældre dyr.
- Luksationer - altså led der er "gået af led".
- Potentielt arvelige udviklingsforstyrrelser som f.eks. hofteledsdysplasi, ledmus eller løse knæskaller.

Undersøgelse og behandling
Vi har forskellige muligheder når det kommer til undersøgelse og behandling. Røntgenapparatet er nok det mest anvendte hjælpemiddel og her råder vi over moderne digitalt røntgenudstyr. Ligeledes anvender vi naturligvis også ultralydsscanning i andre tilfælde.
Hvis vi har brug for ganske særlige scanninger med udstyr som f.eks. CT eller MR scanner, så har vi gode samarbejdspartnere der hjælper vores patienter.
Efter et udrednings- og behandlingsforløb, har vi mulighed for at tilbyde genoptræning hos en veterinærsygeplejerske med efteruddannelse inden for rehabilitering. Genoptræning er også en vigtig del af det hele ortopædiske behandlingsforløb.
Derudover kan kiropraktik også være et godt værktøj, og her kan vores veterinærkiropraktor gøre en kæmpe forskel for patienterne.
Som ved mange andre lidelser, så er hurtig diagnosticering og behandling ofte udslagsgivende for et godt resultat.
Er du i tvivl om din hund eller kat er halt eller på anden måde har ondt, så tøv ikke med at kontakte os, så vi sammen kan kigge på det og finde den rette behandling.