Vaccination af kaniner
Nu er det blevet muligt at beskytte kaniner mod myxomatose (kaninpest) og Rabbit Haemorrhagic Disease, RHD/VHD.
Kaninen skal have én vaccination som grundvaccination, og denne giver beskyttelse efter 3 uger.
Derefter skal kaninen vaccineres en gang om året. Kaninerne kan vaccineres allerede fra 5 ugers alderen.
Myxomatose også kaldet kaninpest og Rabbit Haemorrhagic Disease (RHD/VHD) er to alvorlige sygdomme, som kaniner kan rammes af. Kaninerne smittes via kontakt med smittede kaniner, eller via insektbid og kontakt med strøelse, seler, børster mm som har været anvendt til smittede kaniner. Udendørskaniner samt kaniner, der deltager på udstillinger og i konkurrencer, er i størst risiko for at blive smittet.
Vil du høre mere om sundhedseftersyn og vaccination af kaniner så kontakt os på 57611033
Ringsted Dyreklinik * Vestervej 36 * 4100 Ringsted * Tlf. 57 61 10 33 * info@ringsteddyreklinik.dk * CVR 29131953